My Italian connection in food and wine

Gæster og dansk hakkebøf med bløde løg en sikker vinder

Hakkebøf med bløde løg

Vi skulle ha lidt gæster til aften så valget faldt på lidt god dansk mad hakkebøf, så ud og købe noget frisk dansk hakket oksekød på 12-14%, det giver bare lidt mere smag når der er noget fedt i kødet ….  

Dansk hakkebøf med bløde løg og hjemmelavet brun sovs samt kartofler.

Jeg starter med at stege løg bløde i smør på medium varme, de kommer over i det fad som mine hakkebøffer også kommer over i. Jeg bruner normalt bare mine hakkebøffer på panden, hvorefter de kommer i ovnen i et fad med låg, hvor de steges færdig sammen med stege sky fra panden.   

Brun sovs det er ikke så svært at lave den rigtigt …

1 stort løg samt 1 stor gulerod, frisk timian og persille og hvis muligt frisk laurbær, ellers brug tørret, 2 spsk rødvin’s vinaigre, (jeg bruger også lidt sherry samt rødvin, balsamico) som sautér i lidt smør, tilsæt 1- 1,5 L hjemmelavet kalvefond, samt lidt tomatpure lad det koge ind …  

Det ta lidt tid at koge den ind, jeg lader den koge ind over mindst 1 time hvor den passer sig selv. Find en sigte en skål og hæld indholdet fra gryden gennem sigten over i en skål (da det er kun den fond som der er lavet der skal bruges). Lav en opbagning af smør og mel den skal gerne ha farve som karamel, tilsæt fonden mens der piskes, derefter, tilsættes 1/4 l piskefløde (ja jeg skriver piskefløde), smag til med salt og peber samt engelsk sovs, lidt sukker (hvis nødvendigt eller efter smag) ja du må godt bruge en smule kulør for at få mere farve i sovsen.

Kog kartofler i en passende mængde. 

  

Derefter anrette maden enten på et fad eller på tallerken, det er simpelt, men smager bare rigtigt godt velbekomme.

Da det nu er en lørdag aften kom en god flaske vin på bordet, mit valg fald på denne vin fra Acustic Celler, Montesant Acústic årgang 2016.

Alkohol 15%, 10 mdr. i franske egefade. Druer: 35 % Grenache samt 65% Carignane, de kommer fra vinstokke der er mellem 35 -70 år gamle, som gror i mellem 300 til 700 m over havoverfladen, i sandholdig jordbund. 

Der er en tydelig duft af mørk kirsebærfrugt, blåbær lidt eg …  smagen er tydelig mørke bær som sorte kirsebær, brombær lidt mørk blomme, lidt vanilje. Det er tydeligt at det er en frisk ung vin som helt sikkert vil udvikle sig meget inden for et par år. 

Fuld krop/kraftig, medium tannin, tør, medium syre. Den er godt lavet, en vin som på alle områder overrasker positivt, en af de vine som man godt kan købe, og det er en vin jeg kan anbefale for den smager godt 🍷🍷🍷🍷

Jeg har købt denne vin hos Erik Sørensen vin. pris 160,00 kr. pr./fl.

Ingen kommentarer endnu

Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Italian connection in food and wine